Vi løfter i flok

Vendsyssel Frimenighed finansierer selv udgifterne ved at være en menighed. Af disse udgifter er til dagligdrift og går primært til aflønning af præst/kirkemedarbejder. Derudover afholdes udgifter til lån og vedligehold af kirkebygning mm. 
Kirkens indtægter består udelukkende af frivillige gaver og økonomisk bidrag fra menighedens medlemmer, da vi ikke modtager statsstøtte. 

Vi ønsker at være en kirke i bevægelse og det kræver at alle løfter med.

Som menighed er vi derfor afhængige af at vi løfter i flok - også når der gælder vores økonomi.
Derfor opfordres alle der ser sig, som en del af meninghedens fællesskab, til at bidrage økonomisk.

Det handler ikke om beløbet størrelse, men om at give det man kan og at vi alle bidrager til menighedens liv og vækst.

Rent praktisk vil det ofte være en fordel for den enkelte at lave en aftale om at give et fast bidrag hver måned, og opsætte dette i netbank eller via betalingsservice. Det giver overblik i det daglige budget for den enkelte, men også for menighedens kasser/ledelse.
En aftale om fast månedlig/kvartalsvis/årlig laves med kirkens kasserer.

Bemærk: Aftalerne er ikke mere faste end at de altid kan ændres. Man skal ikke binde sig for mere, end at det kan fungere. Det kan fx være man skal skrue ned for beløbet under en barsel.

Vendsyssel Frimenighed

Vendsyssel Frimenighed
Hånbækvej 4
9900 Frederikshavn

Formand
Gitte Møller Thomsen
25 32 30 86